Allingåbro Varmeværk

10 MW ELKEDELANLÆG TIL FJERNVARME OG SYSTEMYDELSER

For Allingåbro Varmeværk har DEPAS leveret og installeret et komplet 10 MW elkedelanlæg til fjernvarmeproduktion med integration til eksisterende anlæg. Løsningen er designet til fleksibel drift og aktiv deltagelse i systemydelsesmarkeder, hvor hurtig og trinløs regulering er afgørende.

Projektet omfatter etablering af både primær elkedelkreds med varmeveksler samt sekundær fjernvarmekreds med tilslutning til eksisterende installationer. Anlægget er opbygget som et lukket system med konstant vandkvalitet og nitrogenovertryk, hvilket sikrer stabil drift uden dampproduktion.

Som en integreret del af løsningen er der etableret vandbehandlingsanlæg samt nitrogenforsyning, der understøtter anlæggets driftssikkerhed og levetid. Elkedlen kan regulere trinløst fra lavlast til fuldlast og reagere hurtigt på eksterne styresignaler, hvilket gør den velegnet til både varmeproduktion og balancering af elnettet.

DEPAS rolle:

DEPAS har leveret projektet i totalentreprise med ansvar for:

  • Levering og installation af 10 MW elkedel inkl. styring og forsyningstavle
  • Etablering af primær elkedelkreds inkl. 10 MW varmeveksler
  • Etablering af sekundær fjernvarmekreds med integration til eksisterende anlæg
  • El-installation (400 V og 10 kV) inkl. føringsveje og tilslutning til elektroder
  • Integration til bygherres SCADA-system
  • Levering og integration af vandbehandlingsanlæg
  • Levering og etablering af nitrogenanlæg til tryk- og driftskontrol
  • Idriftsættelse og godkendelse til reguleringsmarkeder
  • Levering af nye hovedpumper
  • Diverse ekstra rørarbejder for sammenkobling mellem produktionsenheder

Fakta

  • Kunde: Allingåbro Varmeværk
  • Lokation: Allingåbro
  • Anlægstype: Elkedel til fjernvarme
  • Effekt: 10 MW
  • Spænding: 10,5 kV / 50 Hz
  • Reguleringsområde: ca. 0,4 – 10 MW
  • Minimumslast: ca. 0,3 MW
  • Konstruktionstryk: 6 bar
  • Temperatur: op til 110 °C
  • Drift: Fjernvarmeproduktion og systemydelser

Samarbejdspartnere

  • Elkedel: Inopower
  • Varmeveksler: Danfoss
  • Pumper: Grundfos
  • Frekvensomformere: Danfoss
  • Vandbehandling: Grundfos Eurowater
  • Nitrogenanlæg: Topp Trykluft
  • Måling: Siemens / Kamstrup

Øvrige referencer