A/S Boligbeton

3 MW gaskedelanlæg med economiser

Hos A/S Boligbeton i Løsning har DEPAS opført et nyt 3 MW gaskedelanlæg til produktion af varmt vand til virksomhedens produktionshaller og øvrige bygninger.

Projektet blev gennemført i det eksisterende kedelrum, hvor det tidligere dampkedelanlæg blev demonteret og erstattet med et moderne varmtvandsbaseret gaskedelanlæg. Baggrunden for ombygningen var et ændret varmebehov i produktionen, hvor damp ikke længere var nødvendigt, samt ønsket om en mere energieffektiv varmeproduktion til produktionen af betonelementer og styrkelse af A/S Boligbetons grønne profil.

Det nye anlæg er baseret på en 3 MW tretræks gaskedel kombineret med en economiser, der udnytter energien i røggassen til at øge den samlede virkningsgrad. Løsningen sikrer en stabil og energieffektiv varmeproduktion til Boligbetons produktionshaller og administrationsbygning.

I forbindelse med projektet blev der etableret temperaturstyrede distributioner til de forskellige produktionsområder, så varmeproduktionen kan reguleres efter det aktuelle behov i hver enkelt bygning.

Det færdige anlæg giver en robust og driftsikker varmeforsyning til produktionen samtidig med, at energieffektiviteten er væsentligt forbedret i forhold til den tidligere dampløsning.

 

DEPAS rolle:

DEPAS har leveret projektet som en samlet totalentreprise med ansvar for projektering, demontering af eksisterende anlæg, installation af nyt kedelanlæg samt tilpasning af varme- og distributionssystemet i kedelrummet.

Arbejdet omfattede blandt andet:

  • Etablering af nyt 3 MW gaskedelanlæg
  • Installation af economiser for forbedret virkningsgrad
  • Nye pumpe- og distributionskredse til produktionshaller og administration
  • Integration til eksisterende røggassystem og installationer
  • Instrumentering, sikkerhedsudstyr og idriftsættelse


Projektet blev gennemført i eksisterende bygninger med fokus på optimal udnyttelse af pladsen og integration til de eksisterende installationer.

Fakta

  • Kunde: A/S Boligbeton
  • Lokation: Løsning, Danmark
  • Projekt: Etablering af nyt 3 MW gaskedelanlæg
  • Anlægstype: Naturgasfyret varmtvandskedelanlæg med economiser
  • Installeret effekt: 3 MW
  • Ydelser: Projektering, udførelse og dokumentation

Hovedleverandører og komponenter

  • Kedel: Danstoker
  • Brænder: Weishaupt
  • Economiser: Boilerworks / Danstoker
  • Pumper: Grundfos
  • El-arbejde: IC Electric A/S