Løsning Fjernvarme
15 MW elkedelanlæg til fjernvarme og systemydelser
DEPAS har gennemført levering og installation af et komplet 15 MW elkedelanlæg til Løsning Fjernvarme. Anlægget er designet til fleksibel fjernvarmeproduktion og aktiv deltagelse i systemydelsesmarkederne i DK1 (vest for Storebælt).
Projektet omfattede levering og montage af elektrodekedel, etablering af primær elkedelkreds med varmeveksler samt installation af sekundær fjernvarmekreds med tilslutning til eksisterende kronrør. Derudover omfattede leverancen både lav- og højspændingsinstallationer, styrings- og forsyningstavle samt integration til bygherres overordnede SCADA-system.
Elkedelanlægget er opbygget med trinløs effektregulering fra ca. 0,5 MW til fuldlast og kan reagere hurtigt på eksterne styresignaler. Anlægget kan operere både i planlagt varmeproduktion og i markedsstyret reguleringsdrift, hvor lasten anvendes aktivt til netstabilisering. Den tekniske løsning er testet og dokumenteret med henblik på stabil, sikker og gentagelig reguleringsadfærd i samspil med elnettet i DK1.
Projektet er gennemført med fokus på driftssikkerhed, personsikkerhed og høj tilgængelighed, kvalitet og godt samarbejde med afsluttende idriftsættelse og godkendelse til drift på systemydelsesmarkederne.
DEPAS rolle:
DEPAS har leveret projektet i totalentreprise med ansvar for projektering, installation af nyt kedelanlæg, koordinering med bygherres SCADA leverandør, dokumentation og aflevering.
Arbejdet indeholder:
- Levering og installation af 15 MW elkedel
- Levering af forsynings- og styringstavle
- Etablering af primær- og sekundær fjernvarmekreds inkl. varmeveksler
- El-installation (400V) samt integration til 10 kV
- Idriftsættelse og godkendelse til reguleringsmarkeder
Fakta
- Kunde: Løsning Fjernvarme
- Lokation: Løsning
- Anlægstype: Elektrodekedel til fjernvarme
- Effekt: 15 MW
- Eltilslutning: 10 kV
- Reguleringsområde: ca. 0,5–15 MW
- Drift: Fjernvarmeproduktion og systemydelser
- Markeder: DK1 (regulerings- og balancemarkeder)
Samarbejdspartnere
- Elkedel: Inopower
- Varmeveksler: Danfoss
- Pumper: Desmi
- Frekvensomformere: Danfoss
- Måling: Siemens / Kamstrup