Ørsted

Bioenergy & Thermal Power

Ny relæbygning

DEPAS har etableret en ny relæbygning på kraftværksområdet i Kalundborg for Ørsted Bioenergy & Thermal Power. Projektet omfatter opførelse af en komplet teknisk bygning med tilhørende bygnings-, el- og HVAC-installationer til understøttelse af drift og overvågning af anlægget.

Projektet omfattede projektering, jord- og betonarbejder, betonelementmontage samt færdiggørelse af klimaskærm og interne bygningsdele. Bygningen er funderet på borede pæle med linjefundamenter og selvbærende terrændæk og opført med isolerede facadeelementer samt tagkonstruktion med fuld tagdækning.

Derudover har DEPAS leveret og installeret komplette tekniske installationer, herunder ventilation, køling/varme, el-forsyning, tavleanlæg, UPS, netværk og integration til overordnet SRO/SCADA. Bygningen er udført med fokus på driftssikkerhed, redundans og kontrollerede indeklimaforhold, så relæ- og styreudstyr kan drives stabilt og sikkert under alle driftsforhold.

Ventilations- og køleløsningen er opbygget med 3 selvstændige enheder og behovsstyret drift via sensorer, og drifts- og fejlsignaler er ført til SRO-systemet. El-installationerne omfatter både bygningsinstallationer, tavler, PLC/SRO-udstyr, UPS samt netværks- og overvågningsløsninger, der tilsammen sikrer en robust og fremtidssikret drift af anlægget.

Projektet er gennemført som en samlet teknisk entreprise med fokus på kvalitet, dokumentation og sikker integration til bygherres eksisterende systemer.

 

DEPAS rolle:

Totalentreprise på projektering, opførelse, tekniske installationer, idriftsættelse og integration til bygherres SRO/SCADA-system.

Fakta

  • Kunde: Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S
  • Lokation: Kraftværksområde, Kalundborg
  • Projekt: Ny relæbygning
  • Anlægstype: Teknisk bygning til relæ- og styreudstyr
  • Ydelser: Projektering, byggeri, el, HVAC, SRO/SCADA-integration
  • Ventilation/køling: Behovsstyret ventilation og køleanlæg
  • El & SRO: Tavler, PLC, UPS, netværk og SCADA-integration
  • Entrepriseform: Totalentreprise

Underentreprenører / tekniske hovedkomponenter

  • Bygningsentreprenør: Chr. Johannsen A/S
  • Køle-/varmeanlæg: Prima-Vent A/S
  • El-installatør: CD Automation A/S
  • Brandsikringsudstyr: Siemens
  • Varmepumper: Toshiba
  • UPS: Semicon Power